Bo på Barbados - lev på Barbados.

Barbados har omtrent samme størrelse som Bornholm. Naturen er varierende, folkelivet ligeledes. Hvis du vælger at bo på Barbados, er det derfor i vid udstrækning op til dig selv, både hvor du vil bo, og hvor meget det må koste. Udbuddet er stort og varieret. Generelt kan man sige, at på sydkysten ligger de fleste mellemklassehoteller og de fleste restauranter, og her er også mest folkeliv og fest Vestkysten er generelt mere rolig. Strandene er mindre, mere private. Udbuddet af restauranter og barer er glimrende, men mere spredt. Her bor man noget mere luksuøst, her ligger de store private villaer. Østkysten er dramatisk. Havet er vildere. Hotellerne få. Scenerierne fantastiske.
På den anden side er Barbados ikke større, end at det er muligt at køre en tur rundt om øen på nogle timer. Derfor går du ikke glip af noget, uanset hvor du end bor. Du kan vælge mellem ca. 200 registrerede hoteller, guest houses, lejligheder, hytter og villaer. Velkommen til paradiset!